I april 2024 stod Børsen i flammer. Da røgen endelig lagde sig, var Børssalen bukket under, og næsten halvdelen af bygningen lå i ruiner. Men kulissen for landets forvandling fra renæssancens autoritære styre til dagens demokrati stod stadig.

I september udkom Anders Ravn Sørensens anmelderroste bog ”Børsen”, som følger den ikoniske bygning gennem 400 år og kæder personer og begivenheder sammen i en fortælling om brande, byldepest og ballade. Om gullaschbaroner, finanskrak og besættelse. Og om dragerne, der har været Børsens ansigt udadtil og beskyttet ikke kun bygningen, men hele landet mod ild og fjender.

Anders Ravn Sørensen (f. 1981) er ph.d. i historie og lektor ved Institut for Business Humaniora og Jura, CBS. I sin forskning beskæftiger han sig med virksomhedshistorie og kulturhistorie. Han har skrevet ”Søfartshistorier – Danmarkshistorien til søs” (2020) og er medforfatter til ”Maleriets forbandelse” (2023).

Siden 1624 har Børsen været hjerte for handel, investeringer og iværksætteri. De første 200 år falbød købmænd og kræmmere eksotiske varer fra boder i Børssalen, og boghandlere solgte vovede skrifter. I 1857 overtog Grosserer-Societetet bygningen, der blev ramme om finans- og industrieventyr med C.F. Tietgen i spidsen. Senere kom handel med værdipapirer til, og aktier og obligationer finansierede velfærdsstaten. Da værdipapirerne i 1974 flyttede ud, rykkede dansk erhvervsliv og internationale forbindelser ind.

I sit foredrag stiller Anders Ravn Sørensen skarpt på bygningens symbolske, kulturelle og erhvervsmæssige betydning fra 1624 helt op til april- dagen, hvor det kendte dragespir, der netop skulle have beskyttet bygningen mod trusler og ildebrand, faldt brændende til jorde