Eva Kjær og Jette Fibæk fortæller om deres oplevelser i Nepal 2015
Eva Kjær og Jette Fibæk kommer og fortæller om deres tur til Nepal i 2015.
I foråret 2015 tog vi til Nepal. Vi er begge tidligere børnehaveklasseledere. Vi havde fået kontakt med en dansk dame, som nærmest havde taget en nepalesisk landsby til sig, og her sørgede hun for kvinder og børn.
Vi planlagde et ophold på 14 dage i landsbyen, hvor vi underviste både børn og lærere i, hvordan vi i Danmark underviser de mindste børn i skolen.
Derefter rejste vi rundt i Nepal i 14 dage, hvor vi trekkede og oplevede smukke steder, for til sidst at havde en lille uge i Kathmandu.
Vi vil vise billeder fra turen, hvor vi mødte de skønneste, herlige og ikke mindste frække unger samt deres seje mødre.
Vi har begge været tilbage i Nepal for nogle år siden, denne gang med vores ægtefæller.
Vi importerer desuden kunsthåndværk vævet af kvinder, som har mistet deres mænd. Der vil være mulighed for at købe produkterne og dermed støtte kvinder og børn under projektet WSDO i Phokara.

